Junior

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
4½.-6½. klasse
Mødedag/tid: 
Mandag 18:30 - 20:30
Ledere: 
Christine Qvist tlf. 20494250
Anne Raabjerg tlf. 40158037
Christina Grann Jeppesen tlf. 40977098
026

Junior

Som junior spejder øver du dig sammen med din patrulje i at tage ansvar for flere opgaver og dermed blive mere selvstændig. I får mange opgaver som handler om, hvor vigtigt det er at samarbejde.

I juniorgrenen er juniorerne selv med til at planlægge og forberede møderne og weekendturene. Vi støtter og styrker spejderne i gradvist at tage mere og mere ansvar for deres spejderarbejde. Målet er at lave 2 mærkeforløb hvert halvår og det er spejderne der vælger hvilke mærker vi skal tage. Der er efterhånden 12 forløbsmærker at vælge imellem, så det kan af og til være lidt af en proces at blive enige. Selve beslutningsprocessen er også vigtig for at styrke juniorerne i at arbejde sammen.

Foruden at sove i telt, prøver vi også at overnatte under et halvtag i skoven (en bivuak eller shelter). Enten et færdiglavet på en lejrplads eller et vi selv bygger af materialer, vi finder i skoven og en presenning som vi har medbragt.

Vi tager det sidste sikkerhedsbevis, som er øksebeviset. Nye spejdere skal selvfølgelig også tage kniv- og savbevis. Sikkerheden er altid central i alt vores spejderarbejde.

Vi skal øve os i at bygge pionerprojekter, så vi kan lave en flot og sej lejrplads, når vi skal på sommerlejr.

Juniorerne elsker at lave koder. I løbet af juniortiden gennemgår og træner vi 8-10 forskellige kodetyper og måske opfinder vi også vores helt egen kode. Juniorerne bruger meget tid i skoven, hvor vi blandt andet træner i at kunne gå efter et kort. Vi arbejder også med gps’er, laver sms-løb og masser af andre seje ting. Disse færdigheder bruger vi for eksempel, når vi tager på løb med andre spejdere.